I højeste oktav synger jeg til dig:
Det her digt handler om musik
Skingert, men sandt
Og yderst smukt for en tonedøv
Musikken er der bare, den kan ses tilbage på, og nogle ser den endda fremad
Men de fede fyre, maestro og sensai, de ved godt at man skal se den nu
Musikken er der altid, inde i mit hoved, på den anden side af kloden
Der er rytme på landevejen til polen
Bom-tiqa-wauw-wauw lyder det af ruderne der krakelerer og bilerne der smadrer sig ind i hinanden
Kompositionen finder du i munden på Simon Emil Ammitzbøl (Heil, græv Ammitzbøl) der ihærdigt prøver at forme vores hverdag
Melodien kommer ud af munden på de mange sekter der banker på min dør, du ved – Jehovas vidner, and so on. De ved hvad livet er
Musikken er der, det ved jeg. Musikken er ulækkert ægte, fat det kælling. Det her er musikkens facit. Så må du selv drømme dig til de to fede streger der burde markere sidste strofe, her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar